Du optjener point hver eneste gang du handler i en Matas butik og på matas.dk og samtidig viser dit medlemskort. På matas.dk skal du være logget ind for at optjene point på dit køb.
Der kan gå op til 48 timer før din pointsaldo opdateres efter et køb. Har du shoppet på matas.dk kommer pointene ind på din profil, når din ordre er faktureret og afsendt. Hvis du har handlet i en butik og glemt at fremvise dit medlemskort, kan du sende et billede af din kvittering til kundeservice her så undersøger vi sagen.
På din kvittering eller faktura kan du altid se hvor mange point, du har optjent. Tjek altid pointene på din kvittering inden du forlader butikken, og kontakt personalet med det samme, hvis der er fejl.
Hvis du returnerer et køb, hvor du har betalt med point, får du ikke pointene retur. De betragtes som rabat, og er dermed en besparelse ved købet.
I Matas optjener du 1 point for hver 10 kr., du handler for. Du optjener dog ikke point på håndkøbsmedicin, lægemidler til dyr, gavekort samt modermælkserstatning. Du optjener heller ikke point, når du handler i Matas på Færøerne og Grønland.
Alle point er personlige og kan ikke overføres fra en profil til en anden.
Du kan altid følge med i din pointsaldo under "Mit Matas" og "Mine Point".