Matas kundeservice

Club Matas

Hvordan bliver jeg Club Matas medlem?

For at blive medlem af Club Mata skal du være fyldt 16 år. Det kræver derudover, at du har en dansk bopælsadresse samt et dansk mobilnummer. Yderligere er det obligatorisk, at du har en mailadresse. 
Når du melder dig ind i Club Matas, modtager du en mail, hvor du skal verificere din e-mail adresse.

Du melder dig ind ved at gå ind her.

 



Det er også her du aktiverer din profil, hvis du allerede er oprettet i din Matas butik. Hvis du får en fejlmeddelelse om, at din mailadresse eller mobilnummer allerede eksisterer, er det typisk fordi der er blevet lavet en tastefejl ved oprettelse.

 


Hvis siden bliver blank efter du har trykket på ”Videre”, skal du sikre dig, at der i din browserlinje står ”https://” i stedet for det normale ”http://”, da du kun kan oprette et kodeord via en sikker side, hvilket ”https://” indikerer.

For at aktivere din medlemsprofil, skal du afgive forskellige personlige oplysninger omkring din adresse, fødselsdag mm. Det er alt sammen oplysninger, som vi bruger til at gøre vores markedsføringsbudskaber så relevante og målrettede for dig som muligt.
Samtidig skal du, når du aktiverer din medlemsprofil, give os tilladelse til, at vi må sende dig nyhedsbreve. En del af betingelserne for at have en aktiveret medlemsprofil er nemlig, at du skal acceptere dette.

Vi videregiver INGEN af dine personlige oplysninger eller din mailadresse til personer eller virksomheder uden for Matas.

 

Skal jeg selv opdatere min profil?

Det er vigtigt, at du altid logger ind på ”Mit Matas” og retter til, hvis du får nye personlige oplysninger, såsom adresseændring, nyt telefonnummer m.m. Husk at trykke på ”Opdater” når du er færdig med at ændre dine oplysninger.

Vær opmærksom på, at hvis du har et produktabonnement skal du også opdatere dine adresseoplysninger under fanen "Mine abonnementer".


Kan jeg selv vælge hvilke mails jeg vil modtage fra Club Matas?

Du kan som Club Matas medlem selv framelde eller sortere i hvilke mail du ønsker at modtage fra os inde under "Indstillinger" og ”Tilladelser” fra din profil på "Mit Matas".

Du kan også vælge at fravælge alle nyhedsmails.
Hvis du framelder alle mails, så vil du dog stadig modtage servicemails fra os (glemt password, kvitteringsmails mm), men alt markedsføring vedr. Club Matas, butiksevent, tilbud og inspiration vil stoppe.

 

Kan jeg afmelde alle mails fra Club Matas?

Hvis du går ind på "Mit Matas" og derefter til "Indstillinger" og "Tilladelser", kan du her markere, hvilke mails du ønsker at modtage. På den måde kan du let tilpasse antallet og få det, du mener er relevant for dig.

Ønsker du slet ikke at modtage mails fra os, kan du gå ind på "Mit Matas" og derefter "Indstillinger" -  "Tilladelser" og så fjerner du fluebenet i Club Matas under "Hvem vil jeg høre fra". Så modtager du ikke længere mails/sms fra os. Vær opmærksom på, at hvis du fravælger at få emails fra Club Matas, så vil du heller ikke modtage fødselsdags og jubilæumsmails.

Du vil dog stadig modtage servicemails fra os (glemt password, kvitteringsmails, spørgeskema undersøgelser mm), men al markedsføring vedr. Club Matas, partnerne, butiksevent osv. vil stoppe.
 

Fordele som Club Matas medlem

Som Club Matas medlem får du adgang til tilbud, som kun gælder for medlemmer. Du sparer også point, som kan benyttes til betaling både i butik og på matas.dk
 
Du kan læse mere om omkring point-optjening.
 

Hvad er et personligt tilbud?

Når du er medlem af Club Matas, modtager du løbende personlige tilbud tilpasset dig. Derfor kan du også opleve, at fx din veninde modtager andre tilbud end dig. De personlige tilbud gives ud fra fødselsdage, jubilæum, brandclub og lignende. Personlige tilbud kan anvendes både i butik og på matas.dk. De har altid en udløbsdato, som er angivet i den mail, du modtager.

 

Hvad er favoritter?

Som medlem af Club Matas har du mulighed for at udvælge dine favoritprodukter, så du har et overblik over dem, og nemt kan se, hvis de kommer på tilbud.

Når du gerne vil gemme et produkt, trykker du på hjertet, så det ændrer farve til rødt. Så bliver det tilføjet til dine favoritter.

Hvis du vil ind og kigge i dine valgte favoritprodukter, finder du dem under "Mit Matas", og herefter "favoritter". De kan også findes oppe i højre hjørne ved hjertet på startsiden, hvis blot du er logget ind.

 

Nulstilling af adgangskode

Hvis du ikke kan huske din adgangskode for at kunne logge ind på din Club Matas profil skal du trykke 'Glemt adgangskode?'. Så modtager du en midlertidigt adgangskode til din mail. Vær opmærksom på at den midlertidige adgangskode kun virker i 72 timer. 
 

Snag_388980bc.png

 

Club Matas app

Det er ikke et krav at have Club Matas app'en på din enhed. Du finder den, der hvor du downloader apps.

I vores Club Matas app kan du altid følge med i hvilke fordele og rabatter, der ligger til dig samt se din pointsaldo. Den giver dig notifikationer, minder dig om fx at vælge fordele og præsenterer dig for de nyeste relevante tilbud.

Med vores Club Matas app har du også altid dit medlemskort på dig.

Får du besked om at færdiggøre din profil ved log-in på din app, skyldes det, at du mangler at udfylde informationer på din profil.
Du skal i stedet logge ind via "Mit Matas" og udfylde de manglende oplysninger. Herefter virker din app igen

 

Kan jeg ændre mit betalingskort?

Ja, du kan til enhver tid ændre eller tilmelde dit betalingskort under ”Mit Matas” i Club Matas appen eller på matas.dk


Tilmelding eller ændring af betalingskort på profil

På matas.dk kan du tilmelde dit betalingskort, så det ligger fast på profilen og du nemt kan handle online. For at lave ændringer ved dine betalingsoplysninger skal du logge ind på din profil på matas.dk, gå til 'Mit Matas' og dernæst 'Mit betalingskort'.


Ændring af betalingskort ved abonnement

Hvis du gerne vil ændre eller opdatere dine betalingsoplysninger skal du logge ind på matas.dk eller åbne Club Matas app'en. Gå dernæst til 'Mit Matas' og videre til fanen 'Abonnementer'. Her kan du trykke på 'Gå til Mit betalingskort', hvor du kan opdatere informationerne.


Ændring af betalingskort ved Club Matas Plus

Hvis du gerne vil ændre eller opdatere dine betalingsoplysninger skal du logge ind på matas.dk eller åbne Club Matas app'en. Gå dernæst til 'Mit Matas' og videre til fanen 'Club Matas Plus'. Her kan du trykke på 'Gå til Mit betalingskort', hvor du kan opdatere informationerne.

 

Mistet medlemskort

Hvis du har mistet dit medlemskort kan du med fordel downloade Club Matas app'en hvor dit medlemskort vil ligge digitalt. 

Det er dog altid muligt at handle i Matas og få køb tilknyttet ens profil, uden at have medlemskort. Så skal man blot oplyse sit telefonnummer ved købet. 

Det er ikke muligt at få et nyt plastikkort da vi af hensyn til miljøet har igangsat en udfasning af plastikkortet, ligesom kundeservice ikke kan lave medlemskort og sende det med posten.