Matas kundeservice

Mine brands

  • Opdateret

Hvad er "Mine Brands"?

Hvis du har et eller flere favoritmærker, kan du følge deres brand - hvis der er mulighed for at følge pågældende mærke.
Som følger optjener du til din bonusopsparing, når du køber produkter fra det pågældende mærke og samtidig viser dit medlemskort. Du optjener bonus i alle Matas butikker og på matas.dk.

Der går op til 48 timer, før vi opdaterer din bonusopsparing efter et køb. Har du shoppet på matas.dk, vil beløbet gå ind, så snart ordren faktureres.
Hvis du glemmer at oplyse dit medlemskortnummer i butikkerne, kan vi desværre ikke efterregistrere din bonus.

Din bonusgave er udstedt af Club Matas og kan indløses i den butikskæde eller specifikke butik, der er nævnt ovenfor. Det er gyldigt i 1 år.

Du skal blot medbringe dit gyldige medlemskort til Club Matas for at kunne indløse din bonusgave. Har du en smartphone, kan du i Matas nøjes med at vise medlemskortet på din smartphone.

Bonusgaven kan KUN indløses én gang, og kun til det medlem, der fremgår af profilen. Der kan kun indløses én bonusgave pr. ekspedition. Bonusgaver kan ikke ombyttes til kontanter.

Udgåede varer er ikke omfattet af bonusgaver.

Bonusgavens værdi dækker kun varens normalpris. Det betyder, at selvom en vare kommer på tilbud og dermed inden for bonusgavens værdi, så vil den ikke tælle med.
Hvis en vare på indløsningstidspunktet har en lavere værdi end oplyst ved udstedelsen af bonusgaven (fx i tilfælde af tilbud på varen) eller hvis der af anden grund er overskydende værdi på bonusgaven ved indløsning, udbetales den overskydende værdi IKKE. Den overskydende værdi er herefter tabt.

Du kan ikke bytte eller returnere de varer, der er indløst for bonusgaven.
Club Matas erstatter ikke mistede eller stjålne bonusgaver.

Hvis din vare er behæftet med fejl, gælder den almindelige 2 års reklamationsfrist. I så fald skal du henvende dig i den butik, hvor du har fået varen udleveret.
 

Du kan følge et brand i butikkerne, næste gang du shopper brandet i butik.
Du kan også følge et brand via Mit Matas under Mine Brands.

Du kan sagtens stoppe med at følge et brand. Du skal blot klikke på ”Følg ikke længere” under Mine brands på din profilside. Du kan ikke indløse bonusgaver, efter du er meldt ud – så husk at bruge dem inden.

 

Hvilke mærker er med i "Mine Brands"?

Vi har følgende Brandklubber:

Beauté Pacifique

Biotherm

Clarins

Clinique

Ecooking

Elizabeth Arden

Estée Lauder

Imeeden

IT Cosmetics

Lancôme

Matas Natur

Matas Striberne

Miild

Nilens Jord

Ole Henriksen 

Origins 

Plaisir

Re-Nutriv

Shiseido

Sisley

 

Når du følger et eller flere brands, kan du læse under hver enkelt brand, hvilke betingelser og vilkår den enkelte leverandør har opsat for deres brand.
Du kan også få det oplyst af ekspedienten i butikken, når du handler.

 

Hvad sker der, hvis jeg returnerer en vare fra min opsparing i "Mine Brands"?

Hvis du vil returnere en vare fra et brand, du følger og dermed har optjent bonus på købet, skal du oplyse dit medlemskortnummer, så vi kan trække din bonus fra. Shopper du noget andet i stedet, får du naturligvis bonus igen.

Undlader du at oplyse om dit medlemskab ved returnering, kan det medføre, at vi inddrager din bonusopsparing og evt. afmelder dig fra pågældende brand. Du kan ikke give din bonus videre til andre eller modtage bonus fra andre, heller ikke ved dødsfald.