Matas kundeservice

Reklamation

Hvordan reklamerer jeg over en vare?

Når du handler i Matas har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, såfremt du kan fremvise købsbevis.
Det kan være at du har modtaget en defekt vare, at varen er gået i stykker under transport eller at varen er blevet defekt inde for 24 måneder ved almindeligt brug.

For nogle leverandører, såsom Garmin, Dylon, Dyson, Elvie og Owlet, vil vi opfordre dig som kunde til selv at kontakte leverandøren direkte. Dette skyldes, at leverandøren ofte kan identificere og udbedre fejlen via mail eller telefon. Denne fremgangsmåde vil:

- Mindske din sagsbehandlingstid hos os.
- Give dig hurtigere svar og løsning på din udfordring. 
- Undgå, at du skal sende varen til os for yderligere undersøgelse.

Vi vil naturligvis altid være med dig hele vejen og kan vejlede dig til den bedste måde at kontakte de specifikke leverandører. Såfremt det ender med at varen skal ombyttes eller refunderes hjælper vi dig videre med en løsning. 
 

For varer handlet på matas.dk

Ønsker du at få behandlet en reklamation, skal du gøre brug af vores retur- og reklamationsportal.

 

For varer handlet i butik

Ønsker du at få behandlet en reklamation på en vare, som er købt i en Matas butik, skal du altid henvende dig i en af vores butikker, som kan hjælpe dig med at vurdere reklamationen.

 

Der var en defekt vare eller fejl i min ordre, da jeg modtog den – hvad gør jeg?

Hvis du modtager en defekt vare, eller der mangler en eller flere varer i ordren, skal du sende en
skriftlig henvendelse til Kundeservice på vores retur- og reklamationsportal.

Her skal du følge vejledningen. Husk også at vedhæfte et billede af den kasse du har modtaget varen i, så vi kan se pakkelabelen, og af den forkerte/defekte vare, du har modtaget.

 

Hvad gør jeg, hvis min solcreme har smittet af på mit tøj?

Sollotion indeholder så effektive UV-filtre, at der er risiko for, at det smitter af på tøjet. Risikoen bliver mindre, hvis du lader lotionen tørre helt ind i huden, inden du tager tøj på.

Hvis du alligevel skulle have fået sollotion på tekstiler, er det vigtigt, at du følger vores pletfjerning, som du kan læse her matas.dk/pletfjerning. Dette skal følges før du forsøger andre pletfjerningsmetoder eller vasker tøjet første gang.